Mad

Dine madvaner betyder noget

Vi hører en del omkring at kødproduktion er en af de største syndere i klimadebatten.

Kød får en stor fokus, men der er mange andre faktorer der gør sig gældende:

Transport

Vi danskere har mistet fornemmelsen for hvad der skal spises hvornår på året og vores egne råvarer:

Kvalitetsfisk fra Nordsøen eksporteres til udlandet og vi importerer f.eks. opdrættet laks fra Norge i stor stil. Vi har vænnet os til at få al slags frugt og grønt året rundt, så de store fragtskibe er konstant på farten og udleder store mængder CO2.

Vi ser øl blive brygget og tappet på Sjælland for at blive fragtet til Tyskland med lastbiler. Det næste der sker er at danskerne hopper i deres biler og kører grænsebutikkerne for at købe de danske øl med hjem igen.

Vi ser rejer der fanges på Grønland og sejles til Kina for at blive pillet. Derefter sejles de til Europa og sælges f.eks. i Danmark.

I vores egen lille andedam herhjemme fragtes alle kvæg og grise til få slagterier herhjemme for derefter at blive kørt ud i forskellige supermarkeder over hele landet.

Fælles for ovenstående træk er transport den store synder. Vi skal generelt tænke mere i at spise råvarer fra lokale producenter. Derudover skal vi væk fra at spise råvarer der ikke passer til sæsonen.

At tænke på den måde, er også grundessensen i Claus Meyers manifest, der er værd at læse igennem og tænke ind i ens dagligdag. Grundlæggende set så koster det på pengepungen at købe fra lokale producenter, så derfor skal man se det som et aktivt valg, der bl.a. kan koste lidt på familiens årlige ferievalg.

Madspild

Jfr. Organisationen ”Stop Spild Af Mad” smider hver enkelt dansker 47 kg spiseligt mad ud hvert år. De tre største syndere er:

  1. Middagsrester 14 %
  2. Friske grønsager 13 %
  3. Brød og kager 12 %

En af de vigtigste faktorer er at tænke i hvordan man kan bruge sine rester, både fra ens middag, men også brød og kager.

Det er en hel ny tankegang man skal omstille sig på generelt for at ændre ens hverdagsrutiner.
Madmediet gastrofun.dk skriver en del omkring hvordan du kan bruge rester fra både brød, kager og aftensmaden til at få nyt liv. Det kan være alt fra romkugler, rasp og biksemad der kan være vejen frem for at du kan gøre dit til at mindske madspildet i dagligdagen.

Kategori: Mad
Indlæg oprettet 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen